Nissan Helsingør

Skadescenter

Har du været så uheldig at have fået en skade på din bil, så har vi hos Helsingør Bilhus et moderne skadescenter, hvor vores uddannede servicerådgivere og karosseriteknikere kan hjælpe dig. 

Udover at vi tager godt hånd om din bil, vil vi meget gerne være behjælpelig med de mange praktiske ting. Herunder udarbejdelse af forsikringspapir, transport af din bil såfremt den ikke kan køre, samt en lånebil i hele den periode din bil er på vores værksted.

Det er nemt at miste overblikket, hvis man bliver udsat for et uheld og bilen skal på værksted. I kampens hede er det vigtigt, at du vælger det rigtige pladeværksted til at udbedre skaden. Et forkert valg kan i værste fald betyde, at fabriksgarantien bortfalder, eller at bilens sikkerhed og køreegenskaber forringes. Vores pladeværksted er godkendt til at udbedre alle typer skader. Vores karrosseriteknikere har gennemgået en speciel uddannelse, og har det mest moderne udstyr og værktøj til rådighed. 

Find vej

Vores skadecenter ligger kun 1 minuts kørsel fra vores hovedadresse. Du finder vores skadecenter hos Kronborg Auto A/S på Klostermosevej 121, 3000 Helsingør. Henvendelse skal ske i indskrivningen i Volkswagen forretningen. 

Du bestemmer selv hvor du vil have udbedret en skade

Helsingør Bilhus er godkendt til at samarbejde med alle forsikringsselskaber. Så selvom dit forsikringsselskab i første omgang skulle foreslå et andet værksted, kan du alligevel sikre dig at skaden bliver udbedret præcis efter fabrikkens forskrifter hos os. På den måde kan du køre trygt og sikkert videre i din bil uden problemer efter endt reparation.

Lånebil

Nogle forsikringsselskaber tilbyder deres kunder gratis lånebil ved reparation af skader. Er det ikke tilfældet for dig, kan du leje en bil hos Helsingør Bilhus til en fornuftig pris, mens vi udbedrer skaden på din bil. 

Stenslag og glasskader

Vores specialister sikrer dig, at du altid får en løsning, der er godkendt af fabrikken, hvis du skulle få en glasskade. Hvis din bil har en special rude med indbygget antenne eller regnsensor, er det vigtigt, at du får ruden udskiftet med en original.

Vejhjælp

d6e89c28-9af2-4e95-959a-ff1e184584de_636777848177208915.jpg


3 års europæisk assistance som standard

Vi ønsker, at du kan køre i din Nissan med ro i sjælen. Så uanset hvad der sker, så ring til os først, og så gør vi vores bedste for at få dig og dit køretøj tilbage på vejen så hurtigt og så gnidningsfrit som muligt - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen... gratis

Læs mere her

Kontakt os

Har du brug for rådgivning i forbindelse med en skade eller ønsker du at bestille tid, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 49 25 27 60 - Tryk 1 for tidsbestilling på mekanisk værksted og skadescenter, tryk derefter 2 for tidsbestilling på skadescenter og derefter tast 4 for Nissan. Du kan også sende os en mail på efka@kronborg-auto.dk 

Du kan endvidere bestille tid til en gennemgang af din bil, hvor vi kontrollerer dæk, bremser, væsker, støddæmpere, dæk, m.m.